Folketingskandidat (Alternativet), klimaforsker og ekspert i FNs Klimapanel (IPCC)
Jeg bygger bro mellem forskning, mennesker og politik, og mellem by og land. Vi har ikke brug for mere grøn branding og grøn symbolpolitik. Vi har brug for grøn politik, der virker: hurtigt, retfærdigt og gennemsigtigt.
Om mig:
Jeg er uddannet elektriker, antropolog og ph.d. i klimaforandringer og bæredygtighedspolitikker. Jeg arbejder med scenarier, klimapolitik og implementering – dér hvor klima møder hverdagsliv, økonomi og legitimitet. (Se min officielle profil på Alternativet.dk)
Jeg stiller op, fordi omstillingen skal kunne mærkes som bedre liv og hvor vi belønnes for grønne valg. Og fordi vi i Alternativet bruger forskning til at flytte Danmark fra “gode intentioner” til “reelle fremskridt”, og medtænker både natur og mennesker i processen.
Mit mål i Folketinget er at gøre klimaindsatsen strukturel, retfærdig og økonomisk ansvarlig, beskytte drikkevandet, omstille landbruget til ansvarlig, økonomisk bæredygtig og grøn praksis, samt sætte omsorg og trivsel på dagsordenen, som den vigtigste samfundsinvestering i fremtiden.
Fra klimaskam til klimastolthed og håb
Vi taler sjældent om klimaet uden et stik af ubehag. Mange vil gerne gøre det rigtige, men oplever at hverdagen, økonomien og strukturerne spænder ben. Når vi gør omstillingen til et spørgsmål om individuel viljestyrke, skaber vi skam, defensivitet og klimatræthed. I mit læserbrev “Fra klimaskam til klimastolthed” beskriver jeg det med helt konkrete hverdagsdilemmaer (fx mad og togrejser). Det bæredygtige valg er ofte dyrere, mere tidskrævende og mere besværligt. Pointen er, at klimapolitik både handler om at lave politisk strukturelle handlinger og belønne individet med fx et klimafradrag for at agere, handler og køber grønt – de to understøtter hinanden og skaber stolthed og håb.
Jeg arbejder for et grønt, socialt retfærdigt og økonomisk bæredygtigt Danmark med København som klimahovedstad: ren luft, mindre pendlertrafik, stærke cykel- og togforbindelser, solceller på tage, klimavenlig fjernvarme uden biomasse-afhængighed, og renovering frem for CO₂-tungt nybyg.
Økonomisk ansvarlige klimaløsninger uden blindgyder
Danmark har travlt. Vi skal reducere hurtigt og vi skal bruge pengene klogt. Det kræver, at vi tør sige højt, når en løsning er en dyr omvej.
Grøn Fjernvarme uden biomasse og dyr CCS
Biomasse-CCS (Carbon Capture på skorstene) er en dyr blindgyde. Vi brænder importeret træ i dag og betaler igen i morgen for at fange den samme CO₂ – i stedet for at investere i varige, billige løsninger som varmepumper, varmelagre og effektivitet.
Danmarks biomasseforbrug til energi er fortsat højt og stigende (200 PJ i 2024) (Danmarks Statistik), hvilket svarer til 3-5 mio. hektar skov (dog er noget afbrændingen halm, affald og biodiesel).
Biomasse kan se grøn ud på papiret, men strategien “brænd nu og genplant senere” er usikker i en verden med naturkrise og kulstofbudgetter, og så sikrer den ikke Danmark energisikkerhed i en geopolitisk uforudsigelig verden.
Derfor skal fjernvarmen hurtigere over på vind, sol, geotermi/biotermi, store varmepumper, varmelagre og effektivisering. Vi vil væk fra at brænde verdens skove i vores kedler.
Carbon Capture teknologi på fjernvarmeskorstene (CCS) er dyrt, kompliceret og med usikker effekt. Løsningerne er individuelle og skal tilpasses hver enkelt skorsten. Derfor er det kun økonomisk relevant relevant som niche-løsning til de svære restudledninger. Fortsætter vi den nuværende politiske blindgydestrategi er risikoen, at den bliver en undskyldning for at udskyde de sikre reduktioner.
Danmark har sat et stort udbud i gang:
- En CCS-pulje på ca. 28 mia. kr. over 16 år. (Energy Agency)
- Samtidig viser vurderinger, at prisen på CCS affaldsforbrænding kan ligge i størrelsesordenen 600-1160 kr./ton CO₂ (concito.dk)
Det kan give mening som sidste-kilometer-løsning, men økonomisk ansvarlig klimapolitik skal først hente de store, stabile reduktioner dér, hvor vi allerede har teknologierne (fx via omlægning til sol, vind, varmepumper og varmeoplagring i kedler).
Retfærdig energiudbygning: borgerne som medejere
Sol og vind skal udbygges hurtigt – men også retfærdigt. Danmark har allerede en køberetsordning, hvor opstiller skal udbyde mindst 20% til lokale borgere. (Energy Agency)
Forskningen peger samtidig på, at lokal accept hænger tæt sammen med fordelingsretfærdighed, procesretfærdighed og genkendelsesretfærdighed. (ScienceDirect)
Derfor skal vi styrke medejerskab, lokale gevinster og gennemsigtighed – så energiomstillingen bliver et fælles projekt, ikke en konflikt.
Renovering fremfor CO2-tungt Nybyg
Byggeriet er Danmarks største drivhusgasudleder. Nybyg skaber en kæmpestor klima-regning i materialer og proces.
Derfor er det ofte både klimaklogt og økonomisk klogt at renovere høj kvalitet frem for at bygge nyt—særligt når nybyg alt for tit er lavere kvalitet og kortere levetid. Danmark strammer LCA-kravene for nybyg, hvilket er et skridt i den rigtige retning. (Sbst)
Jeg arbejder for, at vi bruger offentlige indkøb, renoveringsprogrammer, genbrug af byggematerialer og holdbarhedskrav som løsning.
Økonomisk ansvarlig klimapolitik er at prioritere løsninger med høj effekt pr. krone, lav risiko og hurtig implementering og at sige nej til dyre blindgyder. Riv ned og nybyg er en blindgyde.
Lav klimakloge investeringer frem for blindgyder
Her er 4 eksempler på dyre/risikable blindgyder i dansk klimapolitik:
- Forskningsinvesteringer i Køernes prutter (foderadditiver frem for struktur)
Foderadditiver kan reducere metan i nogle systemer, men effekten er ofte betinget af fodertype, drift og kontrol—og den ændrer ikke grundproblemet: et meget stort husdyrtryk, arealpres og kvælstof. Hvis politikken ender med at subsidiere marginale reduktioner uden at ændre produktionens omfang og incitamenter, bliver det en dyr forlængelse af status quo. - Fjernvarme Biomasse + CCS (Dyr, usikker, ikke-grøn og vi brænder verdens skove)
Først brænder vi træ og kalder det grønt i regnskabet. Derefter betaler vi for at fange den samme CO₂ med CCS, anlæg for anlæg. Det er dobbelt dyrt, teknisk komplekst og binder os til import og infrastruktur, i stedet for at investere i varige løsninger som varmepumper, varmelagre, effektivitet og elektrificering. - E-fuels/PtX til almindelig bilkørsel og opvarmning
PtX er værdifuldt når elektrificering er svær (dele af skibsfart, luftfart og visse industriprocesser). Men som løsning til personbiler og bygningers varme er det energimæssigt ineffektivt (store konverteringstab) og derfor dyrt.
Der er kun begrænset mængde grøn strøm (vind/sol) at gøre godt med de næste mange år. Når man laver syntetisk benzin (e-fuels/PtX), går der meget energi tabt i omdannelsen fra strøm → brint → brændstof. Så du skal bruge meget mere strøm for at få den samme kørsel/varme, end hvis du bruger strømmen direkte og skaber billigere reduktioner (elbiler, kollektiv transport, varmepumper). - “Grøn” nybyg som standardløsning (frem for renovering og ombrug)
At rive ned og bygge nyt—selv “grønt”—har en stor upfront klima- og ressourceomkostning i materialer (beton, stål, glas). Når nybyg samtidig ofte har lavere æstetisk og håndværksmæssig kvalitet end eksisterende byggeri, ender vi med at betale to gange: først i CO₂ og materialer, senere i kortere levetid og mere affald. Det er ofte mere klimaklogt og økonomisk ansvarligt at renovere, energioptimere og ombruge materialer.
Rent drikkevand: Vandrensing er 50 gange dyrere end sprøjteforbud
Drikkevand er ikke en fremtidig naturressource vi kan rense os ud af. Det er fundamentet under vores sundhed og samfund.
Ministeriernes analyser (refereret af Danmarks Naturfredningsforening) peger på et meget konkret valg:
- Et sprøjteforbud omkring drikkevandsdannende områder vurderes til ca. 360 mio. kr. årligt i kompensation.
- Rensning af drikkevandet kan koste 6-18 mia. kr. årligt.
Det er op mod 50 gange dyrere at rense end at forebygge. (Danmarks Naturfredningsforening)
Efter årtiers erkendelse er beskyttelsen stadig alt for lille. Det er ikke kun et miljøproblem – det er dårlig økonomi og dårlig risikostyring.
Jeg arbejder for:
- sprøjtefri beskyttelse af drikkevandsområder,
- et landbrug med mere økologi/regenerativt spor,
- og en konsekvent “forureneren betaler”-logik, så regningen ikke lander hos borgerne bagefter.
Omsorg er den bedste samfundsinvestering i fremtiden
Vi har svært ved at måle værdien af fællesskab og velvære, men vi kan se prisen, når omsorg skæres væk i form af stress, mistrivsel, udbrændthed og pres på psykiatrien.
Flere officielle og uafhængige rapporter beskriver en stigende mistrivsel over en længere årrække blandt børn og unge. (Dansk Ungdoms Fællesråd)
Det kalder på politisk mod til at flytte fokus fra symptombehandling til årsager: tempo, præstationspres, utryghed, ensomhed og manglen på tid og relationer.
Sundhed handler om fællesskab, omsorg og et meningsfuldt liv.
Og trivsel er klimapolitik, fordi et samfund uden overskud får sværere ved at omstille sig. Omstilling kræver tryghed, tid og relationer – ikke bare nye gadgets.
Jeg arbejder for:
- stærkere forebyggelse i skoler, institutioner og nærmiljø,
- mere kapacitet og tid i psykiatrien (mindre “samlebånd”),
- plads til alternative og supplerende behandlingsformer,
- og politiske rammer der gør mennesker til mere end tandhjul i et tempo-system.