Vi taler sjældent om klimaet uden et stik af ubehag. Mange vil gerne gøre det rigtige, men oplever at hverdagen, økonomien og strukturerne spænder ben. Når vi gør omstillingen til et spørgsmål om individuel viljestyrke, skaber vi skam, defensivitet og klimatræthed. I mit læserbrev “Fra klimaskam til klimastolthed” beskriver jeg det med helt konkrete hverdagsdilemmaer (fx mad og togrejser). Det bæredygtige valg er ofte dyrere, mere tidskrævende og mere besværligt. Pointen er, at klimapolitik både handler om at lave politisk strukturelle handlinger og belønne individet med fx et klimafradrag for at agere, handler og køber grønt – de to understøtter hinanden og skaber stolthed og håb.
Jeg arbejder for et grønt, socialt retfærdigt og økonomisk bæredygtigt Danmark med København som klimahovedstad: ren luft, mindre pendlertrafik, stærke cykel- og togforbindelser, solceller på tage, klimavenlig fjernvarme uden biomasse-afhængighed, og renovering frem for CO₂-tungt nybyg.